Om Kennel Geysir
Prud

Kennel Geysir

stueopdræt af islandske fårehunde

Om Kennel Geysir


Vi har tilsammen fem Islandske Fårehunde, hvoraf to (hanner) bor hos Else og tre (tæver) bor hos Kate. Den ene hanhund som bor hos Else vil ikke blive brugt i avl, den anden forventer vi vil indgå i avl. To af tæverne som bor hos Kate er pensioneret avlstæver, den ene forventes at få sit næste kuld i foråret 2020.

Geysir's Baldur



Vi fik vores Kennelmærke Geysir, som betyder springkilde, i 1992, da vores interesse og kærlighed for den Islandsk Fårehund var så stor, at vi ønskede at arbejde med avl.

Starten blev dog svær, idet vores første og eneste kuld efter Geitir Gloa, kun resulterede i en stor hanhvalp, Geysir's Baldur, på ca. 600 gram. Da Geysir's Baldur født d. 15-02-1994 var enehund, valgte vi at besøge et kuld finske lapphunde, to gange om ugen, for at præge Baldur på andre hvalpe. Baldur forblev i kennelen som klappehund.

Geysir's A-kuld




I 1995 var Prud moden nok til et kuld hvalpe, men da Prud havde en HD-status på C1, krævede det en del overvejelser. Prud var i en alder af 8 uger faldet ned fra en repos i første sals højde, og hun landede netop på den hofte som fik status C1; den anden hofte fik status B1.

Vi valgte at bruge Prud i avl, efter at have brugt en del tid på at undersøge, hvad Prud's aner havde givet HD-mæssigt ; dette var førend man kunne få oplyst et HD-index'et på hunden.

Og den 11-12-1995 blev A-kuldet født.

Geysir's Breki



Kennel Geysir har pr. 4/3-2019 opdrættet 12 kuld, med totalt 48 hvalpe.


Heraf er 17 HD-fotograferet med følgende resultat :

A x 5 (Geysir's Aldis, Drifa, Erill, Gloá og Irpa)

B x 8 (Geysir's Barki, Breki, Brella, Doni, Gauti, Gusta, Jóki og Kjartan)

C x 3 (Geysir's Beisla, Edda og Idja)

D x 1 (Geysir's Íri)



En hvalp (Jóki) er AD-fotograferet med resultatet = 0.



Og de hvalpe som er blevet øjenlyst, er alle uden bemærkning = ingen tegn på arvelig øjenlidelse



Vi har følgende kriterium for de hunde vi bruger i avl :

De skal helst være HD-frie, og gerne have et HD-index på over 100.

De skal være mentalt sunde.

De skal være velfungerende.

De skal være racetypiske.

Kennel Geysir v/ Kate og Else Palmquist, Antaresvænget 26, 2620 Albertslund, tlf (+45) 25793785 / 24464387

mail: kennel@kennel-geysir.dk