Toftedal Sóley
Prud

Kennel Geysir

stueopdræt af islandske fårehunde

Toftedal Sóley (betyder : smørblomst)


Født : 20-07-2013


HD-status : B


Øjne : 24-01-2017 : IT (Intet tegn på arvelige øjenlidelse)


Avl : Moder til kennel Geysir's K-kuld.


Sóley er opdrættet hos kennel Toftedal, og er efter WJW09 SECH DKCH INTCH SKJUCH Arnarstada Kiljan (A) og  Alda (B).


Sóley boede det første år hos Kennel Surtsey, derefter flyttede hun til stor glæde for Idja hjem til Kate.


Sóley er en rigtig glad hund, og hvis det stod til hende ville hele dagen gå med at blive kælet, lege og drille Idja.


Sóley er meget lærenem - især hvis man har en god bid i hånden, men også til tider meget irriterende, ifølge Idja. Idet Sóley altid vil efterabe Idja, så når Idja laver et eller andet, skal Sóley også lave/gøre det. F.eks. har Idja lært at komme med sin madskål, når hun har spist op, og vupti så kommer Sóley også med sin madskål, når hun har spist op. Men det er ikke nok for Sóley, så hun snupper også lige Ysa's madskål, nogle gange før Ysa har spist op, blot for at aflevere den med madrester til Kate, så hun lige kan få lidt mere ros.


Sóley er også meget nysgerrig, b.la. når man har handlet ind og sætter sine indkøbsposer på gulvet, så tager det ikke mere end 10 sek., så har Sóley helt styr på hvad man har købt, da det ikke tager længere tid at gennemgå alle poserne.


For at få brugt lidt af Sóley's energi, er hun begyndt til agility, og også her er hun meget lærenem og arbejdsvillig. Hver onsdag når vi køre til trænning, sidder hun med et stort smil på læben, og når vi kører hjem igen, ligger hun og drømmer dejligt.


Sóley kan dog også have nogle stille stunder, hvor hun sidder og spejder rundt i haven på havebænken, idet hun ikke mener Kate´s have er stor nok til både hende og de vildtlevende fugle, så de bliver gerne jagtet ud af haven, og når det er gjort, sidder hun stolt og soler sig igen.


Da Sóley var moster, med stort M til Idja's kuld (Geysir's J-kuld), så vi meget frem til, hun selv skulle have hvalpe, da vi var sikker på, hun ville blive en lige så suveræn hundemor, som hun var moster for J-kuldet.


Og D. 18-05-2018 fødte Sóley sit første kuld hvalpe, som bestod af 7 hvalpe - 4 hanner og 3 tæver.

Det var en ukompliceret fødsel.

Fødselsvægten lå fra 160 g til 284 g.

Desværre mistede vi en hanhvalp 12 dage gammel.

Du kan følge kuldet på Geysir's K-kuld

Kennel Geysir v/ Kate og Else Palmquist, Antaresvænget 26, 2620 Albertslund, tlf (+45) 25793785 / 24464387

mail: kennel@kennel-geysir.dk